Vilde spiselige planter

Tøndermarsken rummer et væld af vilde, spiselige planter. Den salte vind, tidevandet, den næringsrige marskjord og vadehavet skaber naturlig grobund for en lang række særegne planter. På denne tur får du den helt særlige oplevelse det er, at sanke og smage årstidens urter på strandengen omgivet af rigt fugleliv, horisont og højt til himmelen. Vores erfarne naturguider introducerer planterne for dig, og giver dig fortællingen om, hvordan urterne i generationer har givet smag og næring til egnens måltider og ikke mindst urtesnaps. Når vi sanker vilde planter, respekterer vi naturen og sanker bæredygtigt. Vi tager derfor aldrig mere med hjem fra strandengen, end vi kan have i vores hat eller en lille stofpose.

Vi tager fra strandengen tilbage på Højergård, hvor du med en engageret madguide, får lov at tilberede og spise en lille velsmagende ret, hvor nogle af de urter du har sanket indgår. Resten kan du tage med hjem og prøver kræfter med i dit eget køkken.

PROGRAM

  • CA. 5 timer:
  • 11:00 Busafgang fra Marsk Camp til strandeng med guide - introduktion til Tøndermarsken og vadehavet
  • Sanke urter på vaden - Fortælling og Introduktion med urteguide
  • Bus til Marskgården Højergård
  • Med erfaren madguide, tilberede og spise en enkel ret med urter i køkkenet på Højergård
  • Retur til marsk Camp med bus. Tak for denne gang - på gensyn

PÅKLÆDNING: Varmt praktisk tøj og gummistøvler.

MEDBRING: Hat eller lille stofpose til at sanke urter i. Evt. saks eller lille kniv.

MØDESTED: Marsk Camp

Forespørgsel på tur

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked
Scroll to Top